Forundersøgelsen:

Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det er en rigtig god idé at have gennemlæst vores informationsmateriale inden du møder op til forundersøgelsen, medbring gerne en liste med spørgsmål du har til forløbet.

Ved forundersøgelsen må du meget gerne medbringe vores spørgeskema i udfyldt stand, du kan downloade det her. Der skal minimum gå en uge fra forundersøgelse til operationen må udføres.

Din tryghed er vores største prioritet:

Ved konsultationen sikrer lægen sig, at du helbredsmæssigt er klar til operation. Der er enkelte specifikke sygdomme og medicinske behandlinger, som øger risikoen ved kirurgi, hvorfor vi må afstå fra at operere, se detaljeret liste her. Overvægt og rygning er blandt de to største risikofaktorer ved kosmetisk kirurgi. Det anbefales, at dit BMI er under 27 og må maksimalt være 30, du kan udregne dit BMI her. Du skal stoppe med rygning fra rygning 4 uger før operationen indtil fire uger efter operationen. Hvis der er behov for supplerende undersøgelse fx blodprøver, hjertekardiogram (EKG) osv aftales dette. Får du medicin aftaler du i samråd med kirurgen om der skal ændres eller pauseres i din behandling, læs her. Vi anbefaler at kvinder over 35 år får foretaget en mammografi inden operationen.

Indadvendte brystvorter kan både være kosmetisk generende, men kan også være vanskelige at holde rene for sekretion og døde hudceller. Tilstanden skyldes at mælkegangene er for korte og dermed trækker brystvorten indad. Indadvendte brystvorter kan korrigeres ved en operation i lokal bedøvelse. Evnen til at amme vil ofte blive ødelagt af indgrebet, du skal derfor overveje at vente med operationen til efter du har ammet.

Før operationen:

Hvis man er sund og rask, normalvægtig og ikke-ryger, har man det bedste udgangspunkt før en operation og vil have mindst risiko for at udvikle en komplikation. Hvis du ryger er det derfor vigtigt at du stopper med at ryge 4 uger før og 4 uger efter operationen. 

På operationsdagen:

Du har en samtale med kirurgen, så evt spørgsmål til forløbet kan afklares, derefter laves optegninger på huden og der tages fotos til din journal. Du er nu klar til operation.

Operationen:

Selve operationen tager omkring 30 minutter, du får lagt lokalbedøvelse i huden, hvor snittene lægges. Mælkegangene skæres over der laves to små lapper af læderhuden som forhindrer at brystvorten trækkes ned igen. Til sidst sys huden sammen og du får anlagt plaster (micropore).

Efter operationen:

Smerter:

Smerterne efter operationen er lette og forbigående, man har oftest kun behov for panodil 1 gram x 4 dgl i et par dage.

Kontrol, trådfjernelse og plaster:

Du skal til kontrol efter 10-14 dage, hvor trådene fjernes. Der planlægges her tid til 3 måneders kontrol

Fysisk aktivititet:

Sport: Du skal vente med løb og hård fysisk aktivitet indtil du har fået fjernet tråde.

Bilkørsel: Du må køre bil efter operationen.

Sol: Beskyt arret mod sollys vha solcreme faktor 30 eller derover, særligt i det første år.

Bad: Du kan bade dagen efter operationen, plastret kan tåle at blive vådt, tør det med håndklæde eller hårtørrer.

Følgevirkninger og risici ved operationen.

Føleforstyrrelser:

Du kan opleve nedsat følesans i brystvorten.

Blødning:

Det kan sive lidt fra arrene, men vil næsten altid kunne stoppes ved kompression i 5-10 minutter. Fortsætter det med at sive skal du kontakte klinikken.

Infektion:

Der kan opstå en overfladisk sårinfektion som er kendetegnet ved rødme af huden, typisk omkring arret og behandles effektivt med antibiotika.

Ar:

Arrene er umodne (røde) op til de første 12 måneder efter operationen, hvorefter de bleger af. En sjælden komplikation (under 1 %) er en overreaktivt arvævsdannelse som giver et tykt og uskønt ar.

Amning:

Evnen til at amme vil ophøre efter operationen så overvej at udskyde operationen til efter du har fået dine børn. Har du netop overstået amning skal der gå minimum 6 måneder før operationen kan foretages.